ILD I LANDSBYEN – efterårsferien 2022
Kniber det med at holde varmen i disse tider? Så kom og bliv varmet op til en efterårsferie med kul på. Vi går old-school og fyrer med kul, træ og kropsvarme, for fjernvarme dur bare ikke til at smelte hverken jern eller glas over.
Men vi lover, at ungerne kan holde varmen, hvis I sender dem i Vølunds Værksted sammen med smeden. I tilgift får I nogle børn, der er trætte når I kommer hjem, med røde æblekinder og frisk luft i håret.
Se med, når perlemageren tryller med glas og bronzestøberen med metal, lav lerperler med pottemageren og kom med på en rundvisning i børnehøjde.
PROGRAM
Alle dage fra 10-16
Lørdag den 15. Eksperimenter med metal- og bronzestøbning
Søndag den 16. Bronzestøbning – Børnerundvisning kl. 11.00-12.00
Mandag den 17. Perlemageri – Vølunds Værksted, smedning for børn, kl. 11.00-.16.00
Tirsdag den 18. Kulinarisk jernalder – Rundvisning i børnehøjde kl. 11.00-12.00
Onsdag den 19. Perlemageri – VIP. TOUR kl. 13.00-15.00
Torsdag den 20. Perlemageri – Rundvisning i børnehøjde kl. 11.00-12.00
Fredag den 21. Perlemageri – Vølunds Værksted, smedning for børn kl. 11.00-16.00
Lørdag den 22. Kulinarisk jernalder – Besøg pottemageren og lav din egen lerperle
Søndag den 23. VIP TOUR kl. 13.00-15.00 – Besøg pottemageren og lav din egen lerperle
Lej en aktivitetskurv, gå på runejagt og nyd en kop efterårskakao fra vores lille museumsbutik.
SÆRLIGT FOR DE VOKSNE
EN GUIDET VIP-TOUR - Tag med på tidsrejse og oplev jernalderlivet folde sig ud. Læs mere.
KULINARISK EFTERÅR - Omfavn efteråret med old nordic cuisine – en unik, gastronomisk oplevelse i oldtidens historiske rammer. Læs mere.
MEDLEMSKAB
Bliver man bidt af jernalderlivet i løbet af ugen kan man bytte sin billet (tilsat differencen) til et medlemskab. Et personligt medlemskab koster 275 kr. og investerer du nu, får du ikke bare hele efteråret og alle juleaktiviteterne med, men også hele 2023 med i købet. Gratis adgang til landsbyen hele året rundt og mulighed for at komme med ind bag kulissen i en skøn forening, hvor fortid og fællesskab er omdrejningspunktet og der altid er varm kaffe på kanden.